Men amerikanske investorer har vist også nok at se til på hjemmemarkedet hvor præsident Trump får forandringens friske vinde til at storme. Skattereformen af 2017, den første siden Reagan årene, henter 3-cifret milliardbeløb af dollars hjem til moderlandet fra bl.a. virksomheder som Apple. De har stået passivt parkeret i udlandet pga. høj beskatning hvis de blev trukket hjem.

Nu kommer de hjem og bliver investeret i produktionsapparatet til glæde for den rigtige fysiske økonomi (i stedet for bankernes spekulationsøkonomi) og det amerikanske jobmarked. Som på ingen måde er ved at være mættet selvom mange danske økonomer påstår det og hævder at USA snart overopheder og at opsvinget kører fast. Det er den samme type folk der gennem næsten 2 år var sikker på at Trump ikke kunne blive præsident. Teoretikere, der ser for meget på Excel ark og for lidt på den virkelige verden. De officielle amerikanske arbejdsløshedstal har nemlig ikke meget med virkeligheden at gøre. For i USA ryger man simpelthen ud af arbejdsløshedsstatistikken hvis man er længe nok arbejdsløs (”så er det nok fordi man ikke gider at arbejde”) eller hvis man får deltidsarbejde. Som Trump selv sagde under valgkampen: ”hvis økonomien var så rosenrød, ville jeg ikke have en chance for at blive valgt”. Men han blev valgt, ikke mindst pga. af arbejderstater som Pennsylvania og Michigan hvor arbejdsløsheden og trøstesløsheden var umulig at overse hvis man gad at rejse dertil – hvad Hillary Clinton ikke gjorde. Så de ærkedemokratiske stater gik til Trump og gav ham sejren. Nu har han så sat gang i et storstilet infrastrukturprogram, hvor især private midler skal indgå. Fornuften i det er nærmere beskrevet i Nyhedsbrev nr. 28 fra december 2016. Men her har økonomerne også blot kritik idet man hævder at timingen er dårlig fordi USA allerede er i højkonjunktur. Men med den logik skulle Kina ikke have bygget noget infrastruktur i de sidste 30 år og hvor mon de så havde været?

Det kinesiske vækstmirakel har været og er netop båret af pragmatiske ledere der ved at rigtig (fysisk) økonomi handler om menneskers viljestyrke, anlæg af fabrikker og jernbaner, forsyning af stadig mere energi, teknologisk udvikling og implementering. Trods sine hårde ord mod Kina i valgkampen, ved Trump udmærket godt at det ikke er Kinas politik der er noget galt med, men vestens og ikke mindst hans forgængeres. Det sagde han faktisk eksplicit under sit Kinabesøg i november sidste år. Det er interessant så godt Trump og den kinesiske præsident kommer ud af det sammen – måske netop fordi de begge er pragmatikere der vil varetage folkets interesser hellere end leve op til guruernes doktriner . Bemærk f.eks. at det ikke er kineserne der hyler op om USA’s 25% told på stål selvom det er Kina der langt mest rammes fordi landet producerer mere stål end resten af verden tilsammen. Det er EU’s rettroende farisæere der altid har de rigtige meninger og har travlt med at andre skal mene det samme.

Det korte af det lange er: USA er ved at ”joine” BRIC-landene i at opbygge verdens fysiske infrastruktur. Nye anlæg kræver brug af moderne teknologi og det leverer vores porteføljevirksomheder.