A.P. Møller-Mærsk lancerede for nogle måneder siden en målsætning om at blive CO2-neutral i 2050. Hermed forstås at det brændsel man bruger godt kan udlede CO2 ved forbrænding, men at det skal optage samme mængde CO2 når brændslet produceres (eller bliver groet). Allerede næste år vil 20% af brændstoffet på skibet Mette Mærsk, være biodynamisk. Koncernen har afsat 2-3 mia. dollar over de næste 10 år til at investere i teknologi, der kan skabe grobund for bygning af nye skibe som ikke udleder drivhusgasser. Da det tager 20 år at skifte hele flåden ud, skal det første skib med den nye teknologi allerede søsættes i 2030. Hvilken teknologi kan det så blive som skal drive Mærsk flåden? Det kunne godt være atomreaktorer, men det bliver det nok ikke grundet at man i flere havne ikke ønsker skibe med den slags. Dermed er den eneste praktiske mulighed nok at blive ved et kemisk brændstof, da solceller og vindmøller af indlysende grunde er udelukket. Batterier går ikke når skibe skal sejle halvvejs rundt om kloden. De kan dårligt nok sejle en færge fra Helsingør til Helsingborg – trods ivrig markedsføring. Der er også markante infrastrukturmæssige fordele ved at blive ved et flydende brændstof. Skal brændslet være CO2-frit eller -neutralt, skal det produceres kunstigt vha. elektricitet. Som f.eks. ammoniak, der tidligere har været brugt i motorer og er et ret rent brændsel uden giftig udstødning. Produktion af dette kunstige brændsel vil således kræve masser af elektricitet så atomkraft kommer alligevel ind i billedet på en eller anden måde. Det mener i hvert fald det danske start-up selskab, Seaborg Tech. som jeg var i Sydkorea med lige før Påske. Og jeg skal hilse og sige at den ide vakte stor interesse hos sydkoreanske selskaber indenfor den maritime branche. I hvert fald – atomkraft eller ikke, så er vi også her tilbage ved megatrend elektrificering.
