Aixtron AG

Grundlagt 1983 som spin-off fra Achen Universitet. Hovedsæde i Tyskland, ca. 800 højtspecialiserede ansatte, fortrinsvis i Nordeuropa. Produktionsudstyr til LED branchen. Store maskiner til materialeteknologisk fremstilling af sammensatte halvledere såsom GaN, GaAs og SiC der især finder anvendelse indenfor optik, dvs. LED og små lasere. Har over 50% af markedet for produktionsudstyr til LED branchen. Leverer bl.a. til Neoneon, en anden af vores virksomheder.

 

Denne branche for værktøjsmaskiner har ikke store kapitalbehov men til gengæld meget høje indtrængningsbarrierer i form af know-how, teknisk præcision og langvarig procesudvikling. Med sine 30 års erfaring på området, stikker Aixtrons rødder her dybere end konkurrenternes – som der i øvrigt ikke er mange af – og Aixtron er mere fokuseret end de. Kun amerikanske Veeco – der har ca. 40% af markedet -kan anses som nogenlunde jævnbyrdig konkurrence.

 

Aixtron har formået at vokse meget stærkt de sidste 5 år hvor omsætning og især overskud (per aktie) er blevet mangedoblet. 93% af omsætningen ligger i Asien, ikke mindst i Kina.

 

Konkurrenter: Veeco Instruments, Oxford Instruments, Taiyo Nippon Sanso.

 

Aixtron er siden 1997 noteret på børsen i Frankfurt og siden også i New York.

 

Se mere på wwww.aixtron.com